Ny og sikker squatmaskine

Med økonomisk støtte på kr. 24.895,00 fra DIF & DGI´s foreningspulje har Thisted Vægttrænings Forening fået indfriet et længe næret ønske om indkøb af en "Belt Squat" maskine. En træningsmaskine til specifik og sikker bentræning, uden belastning af ryg og skuldre, som appellerer til både motionister, nybegyndere og rutinerede konkurrence styrkeløftere.

Og næppe var den nye ”Belt Squat” maskine da også monteret og installeret i klubben, før de første medlemmer ivrigt gav sig i gang med den nye udfordrende træningsmaskine. Noget som medførte at mange, dagen derpå, bevægede sig i en lettere anstrengt gangart, forårsaget af ømme benmuskler. Der er allerede nu ingen umiddelbar tvivl, blandt de første brugere,  om effekten af den nye ”Belt Squat” maskine.

   

 

Det er bestyrelsens klare overbevisning, at den nye "Belt Squat" utvivlsomt vil blive et aktiv for foreningens mange forskellige medlemmer og brugere i alle aldre efterhånden som de stifter bekendtskab med den. For netop det, at træningsmaskinen henvender sig til alle og ikke kun en specifik gruppe, som styrkeløftere gør den attraktiv for alle, gamle såvel som nye fremtidige medlemmer. 

 

 


28
aug 2025

Holdplan for efterår og vinter 2025

Så er holdplanen for efteråret klar og plads på holdene kan bookes online eller i klubben.. Er du ikke medlem er du velkommen til at prøve som gæst på holdene. 😉
27
aug 2025

LUKKET lørdag d. 6. september

Klubben er lukket for træning lørdag d. 6. september grundet afvikling af Jysk-Fynske mesterskaber i styrkeløft. Men kig forbi og se nogle stærke kvinder og mænd, squatte, bænkpresse og dødløfte.
20
jun 2025

Sommerholdplan 2025