2018 har for Thisted Vægttrænings Forenings styrkeløftere været et år med en lang række af flotte nationale og internationale præstationer. Og årets sidste mesterskab - DM holdfinalen - blev en suveræn understregning af TVF atleternes klasse.

I holdfinalen mødes årets fire bedste hold i den landsdækkende divisionsturnering, i en direkte kamp om det danske mesterskab. Og ved dette års finaler i Grøndalscentret i København var Thisted VF kvalificeret med et hold i både junior- og senior divisionen. 
Hvert hold bestående af tre atleter som hver løfter én disciplin.

Og på papiret var TVFs senior hold skræmmende stærkt med den nordiske juniormester i trekamp Marcus Boesen i squat. Europa og verdensmesteren i bænkpres Matti Christensen - selvfølgelig - i bænkpres og den danske seniormester i trekamp Patryk Bolek i dødløft.

Modstanderne i finalen var København SKs (KSK) 1. og 2. hold samt Hvidovre SF. Og i sær københavnernes 1. hold var forventet at blive svære at bide skeer med. Men thyboerne fjernede hurtigt spændingen om hvor pokalen for det danske holdmesterskab skulle hen. For Marcus Boesen fortsatte sin imponerende fremgang og leverede et løgt på 307,5 kg i squat. Det tungeste squat i klassik styrkeløft der nogensinde er leveret at en dansk atlter - uanset kropsvægt og alderskategori. Et løft der ville være en ny dansk rekord, hvis det var opnået i en trekamp. Men ved hold DM skulle Marcus kun løfte én disciplin, så han må nøjes med en uofficiel rekord, beundring og anerkendelse for og af sin præstation.
Det betød at TVFerne efter 1. disciplin havde 175.982 points, hele 22 points foran nærmeste forfølgetr fra København SK 2.

Og hvis modstanderne var lidt kyste af thyboernes start, så blev det ikke meget bedre i anden disciplin, hvor europa- og verdensmesteren Matti Christensen skulle på podiet. Matti "nøjedes" med to forsøg, hvor han klarede 195 kg, kun 0,5 kg fra sin egen verdensrekord, og afstod herefter fra sit tredje og sidste forsøg.
Efter squat og bænkpres, og inden sidste disciplin dødløft, havde TVFerne scoret 315,239 points, hele 46 points foran nærmeste forfølger KSK 2 som havde opnået en score på 269,223 points tæt forfulgt af KSK 1 og Hvidovre SF.

Denne solide føring betød at TVFerenes målsætning ændrede sig, og drømmen om den magiske 500 points grænse blev udskiftet med "safety first" og Patryk Boleks dødløftforsøg blev tilpasset så føringen blev bevaret. Og da Bolek i sit første forøg let løftede 255 kg, betød det samtidig at konkurrenternes mulighed for at erobre førstepladsen blev utopiske, da de skulle helt ud i verdensrekordforsøg for at opnå tilstrækkeligt med points. Og da Bolek så også løftede 265 kg var det forventede nu en kendsgerning. Danske holdmestre i klassisk styrkeløft 2018 er Thisted VF med en samlet score på 489,275 points. Og da ingen af TVF atleterne var "all out", kunne points scoren snildt have være endnu højere, hvis det havde været påkrævet.

TVFs juniorhold som bestod af Benjamin Andersen, Andreas Hovmark og Bernodus Snorrason var på forhånd ikke guldfavoritter, og da Andreas Hovmark pådrog sig en rygskade dalede forhåbningerne yderligere. Men de tre unge atleter leverede en overraskende flot præstation, hvor Benjamin klarede 205 kg i squat (135.690 points). Andreas Hovmark fulgte efter med 120 kg i bænkpres 73.525 points) og Bernodus afsluttede med 245 kg i dødløft (158.687 points). Totalt opnåede juniorholdet 367.901 points. Og faktisk var thyboerne efter de to første discipliner kun 2 points efter det førende hold fra København SK og med Roskilde AK lige efter. Men da Københavnernes stærkeste man stillede i neop dødløft, lykkedes det dem at holde thyboerne på afstand og sikre sig DM titlen med 374.459 points - godt 6 points foran Thisted som vinder sølvet med Roskilde på bronzepladsen.

En lang dag for Thyboerne, som startede kl. 05.00, hvor turen gik fra Thisted i en en dejlig minibus fra Højland biler - som gjorde den knap 5 timer lange tur komfortabel for atleterne som skulle præstere allerede kl. 12.00 - og med klubpræsident Brostrøm som årvågen vognkommandør (det meste af vejen).
Og hjemturen blev af naturlige årsager foretaget i godt humør, hvor alle i modsætning til turen derover - var vågne og snakkesalige med "det for varmt", "det´for koldt", "jeg skal tisse", "jeg er sulten", "Add, Benjamin prutter" og den slags berigende snak... Men med bagagerummet fyldt med pokaler og medaljer, var humøret højt, og julesangene bragede ud af højtaleren...